Dag 1.

I dag har været en ganske neutral dag. Jeg har sovet længe (altid dejligt!), læst lidt af “A Moveable Feast” (Til alle frankofile derude, som jeg selv er – LÆS den! Man føler virkelig, at man er i Paris med de dybedegående beskrivelser) og drukket en masse “Jarl Grå” og “Engelsk Morgenmad” the. Jeg har også set “Teen Mom,” min absolut største guilty pleasure – jeg kan leve mig helt ind i det, på trods af, at jeg ikke er mor og endda snart ikke teenager længere. Det er alligevel et sødt program! Catelynn og Maris er dem, jeg mest føler med, og Amber er bare URGH. Se nu der, jeg er allerede helt inde i det igen! Undskyld, men hvis i ser programmet ved i sikkert hvordan det er.

Nåja, så skulle der lige være de der fem tilfældige facts.

  1. Jeg bliver ofte beskrevet som at være en “ice queen,” men jeg er nok en af de mennesker i verden der har nemmest til tårer. Det er dog kun fordi jeg ikke kan formulere en sætning i de situationer og begynder at græde af ren frustration.
  2. Jeg kan virkelig ikke lide tags – især dem der skænder vores kulturarv (tags på Jelling Stenen?! Det er simpelthen bare… URGH!) og generelt bare skulpturer/arkitektur folk har brugt tid på at lave.
  3. Jeg er virkelig dårlig til at svare på mine sms’er.
  4. Mine yndlingsblomster er tulipaner (og solsikker). Tulipanerne er fordi de er flotte, og de er egentlig min yndlingsblomst, men solsikkerne er mest med på grund af deres symmetri. Jeg synes de er noget af det mest vidunderligste der kan findes og at det er et under, at naturen kan have skabt noget der er så matematisk smukt.
  5. Jeg kan absolut, ABSOLUT ikke fordrage når folk med vilje staver forkert, eller når folk siger/skriver/tænker yngling frem for yndling. De er jo nok ikke dit afkom, de der sko der, vel? Didn’t think so. Det er virkelig bare noget sjusk.
Posted in Uncategorized | Leave a comment

Starten.

Prøver den der nye blog-leg. Reglerne er således:

Dag 01 – Et billede af dig selv og 5 tilfældige facts
Dag 02 – Meningen med dit blognavn
Dag 03 – Hvad lavede du i dag
Dag 04 – Et billede du har taget
Dag 05 – En hjemmeside du bruger jævnligt
Dag 06 – Et billede af dig fra år 2007
Dag 07 – Et billede af dig og din nærmeste ven
Dag 08 – Dine mål for denne måned, og hvorfor
Dag 09 – Noget du er stolt af fra sidste måned
Dag 10 – En madvare du kunne leve af
Dag 11 – En Youtube video du specielt godt kan lide
Dag 12 – Hvordan fandt du blogspot og hvorfor blogger du
Dag 13 – Dit celebrity crush
Dag 14 – Hvilket beløb har du i banken
Dag 15 – Nævn de 10 første sange på din iPhone når den er på shuffle
Dag 16 – Et billede af dig fra idag
Dag 17 – Noget du selv har lavet
Dag 18 – Den sidste film du så
Dag 19 – Dine kælenavne og grunden til, at du har dem
Dag 20 – Hvad er dit ultimative drømme køb
Dag 21 – Et screenshot af skrivebordet på din computer
Dag 22 – Yndlings fotograf
Dag 23 – Det sidste du spist og drak
Dag 24 – Dine inspirations kilder
Dag 25 – Hvad har du i din taske
Dag 26 – En samlig du har
Dag 27 – Den sidste sms du modtog
Dag 28 – Favorit band
Dag 29 – Dagens outfit
Dag 30 – Tror du stadig at du blogger om et år
Posted in Uncategorized | Leave a comment

Torsdag den 17 september

Sjov anekdote fra virkelighedens liv:
Min kæreste sidder og ser efter en film på internettet og han kigger så igennem billederne på min mac. Jeg laver noget the og pludselig hører jeg ham råbe “Hvad er det for noget snask du har på din computer!? Det er jo et voldtagsforsøg!” Ja, det forvirrede også mig – voldtagning er ikke lige “my thing.” Så kom jeg ind for at se hvad han snakkede om – det overraskede mig så, da jeg så hvad han mente. Jeg sagde “jamen det er jo ikke voldtægt, det er bare en perfume reklame!” Han kiggede skeptisk på mig og sagde bagefter “hedder perfumen ‘Violators Wanted’ eller er det bare en dårlig reklame?” Jeg protesterede og så sagde han til sidst “Two words; RAPE INCOMING.” Jeg kunne ikke lade være med at grine, det var sjovt på det tidspunkt. Nu hvor jeg ser reklamen, til gengæld, synes jeg måske at han kan have haft fat i noget; selve perspektivet i billedet kunne godt minde om noget rovdyrsagtigt der lurede på denne unge pige. Billedet synes jeg dog stadigvæk (uhyggeligt nok) er flot og nu, på grund af hans kommentar, er det mere interessant at kigge på. Hvad synes i?

Fun story from everyday life: My boyfriend was searching on the internet for a movie, and then decided to look through my pictures on the computer. I am making tea when I hear him yell “what is this filth you have on the computer?! It’s an attempted rape, if anything!” Yes, this confused me as well, seeing as rape is “just not my thing.” Then I went to see what on earth he was talking about – it surprised me to see the picture he thought to be a felony was in fact just the Marc Jacobs Daisy ad. I said “But this isn’t rape, it’s just an ad for a perfume!” He looked at me skeptically and said “well, is the perfume called ‘Violators Wanted’ or is this just a bad ad?” I made a noise in protest and then he ended the discussion by saying “Two words; RAPE INCOMING.” I couldn’t help but laugh, I thought it really funny, then. When I see the ad now, though, I can’t help but thinking he was right; just the perspective of the ad could insinuate that there was a predator, looming over this young girl. I still think (eerily enough) that the picture is pretty and now it’s even more interesting, because of his comment. What do you think?

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Onsdag den 8 september

Går i krig med min dansk stil nu!
I am going to into battle – Danish essay vs. me!

Posted in Uncategorized | 1 Comment

Onsdag den 8 september


Jeg så ‘Anti Christ’ for anden gang, den anden dag. Den forvirrede mig ligeså meget i den her omgang, som den gjorde første gang jeg så den. Især på grund af alle de anmeldelser den har fået; altså, jeg er ikke en total sinke og jeg tror da at, jeg kan finde ud af det meste (foruden at beregne stamfunktioner og differentiere dem derefter) men altså… den her film er jo ikke noget kæmpe indsigt i en sandhed. Det er et åbent vindue til en syg mands sjæl, hvis du spørger mig. Jeg forstår godt at den symboliserer det værste i mennesker men når vores hovedpersoner  *SPOILER/PAS PÅ DER KOMMER AFSLØRINGER AF PLOTTET HER* “kanyller” imens den ene af dem ser deres barn trille ud af vinduet, så er jeg altså stået af. Når selvsamme person klipper sin egen klitoris af, ja så er jeg altså en der sidder forvirret tilbage. Til gengæld synes at, ræven der snakker er det sjoveste jeg har set i mands minde!
Især når den bliver mixet med ‘Fantastic Mr. Fox’ (som er en alle tiders film, ulig ‘Anti Christ’!)! Heldigvis sidder jeg ikke helt ene og synes at, den scene simpelthen bare er så sjov – min søde kæreste (og meget forstående, siden at han udholder at se alle de mærkelige film med mig) synes også at det var RIGTIG morsomt. Længe leve sammenhold!

I re-watched ‘Anti Christ’ the other day. It confused me just as much this time, as it did the first time I watched it. I’m especially confused because of all the reviews it has gotten; I mean, I’m not the slowest person in the world and I do believe that I know a lot of things (except figuring out antiderivatives and how to differentiate them afterwards) but, really… this movie isn’t a great insight into the truth of the world. It’s an open window into a sick man’s soul, if you ask me. I understand that it symbolizes the worst things in us human beings, but when our main characters *SPOILER/MAIN PLOTS REVEALED HERE* are “getting it on” whilst one of the aforementioned main characters are watching their baby rolling out of the window, then I have offcially lost interest. When the same disturbed, main character cuts off her own clitoris, well, then I’m just sitting there totally confused. On the bright side, though, the movie has the funniest moment known to man; when the fox talks!
Even better is, when this fox is mixed together with the images of ‘Fantastic Mr. Fox’ (which is a great movie, unlike ‘Anti Christ’!)! Thankfully, I am not the only one that finds this moment oddly funny – my amazingly sweet boyfriend (and extremely patient, since he endures watching all sorts of odd movies with me) thinks this to be funny as well. Viva la fraternité!

gif animator

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Mandag den 6 september

gif animator

This is the first time I’ve tried this. It seems to work.

see ya!

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Mandag den 16 august



Et kedeligt problem.

Jeg må være nødt til at være ærlig, i dette indlæg. Jeg har set en alt for kedelig tendens til at modebloggere (både internationale og dem her fra den danske andedam) er begyndt, ja, “at tro de er noget.” Det er de jo selvfølgelig også, men i starten var de ens egne stilede “veninder.” De virkede så nede på jorden, så rare og så ganske normale. De købte ind i de samme butikker som en selv, de kunne bare gøre alt det der high street meget flottere end os selv. Så kom revolutionen og lige pludselig var det de rige og eksklusive, som vi læste om. Der er skam ikke noget galt i det, altså hvem sidder ikke og luster efter de nyeste par Acne sko (okay, måske gælder det ikke de der ‘Admire’ sko – som det er sagt så smukt af Acie så deler de sko vel vandene, hvor jeg så bare hører på ‘the no-team’)? Jeg mener blot, at det er fedt at sidde her og drømme sig væk til en bedre garderobe. Så begyndte bloggerne, efter min mening, at blive en ‘out-of-reach’ med deres fede, nye tøj som jeg ikke engang kunne drømme om at få råd til. Pludselig havde de brugt noget der ville svare til 10,000 kr på en måned, som ikke kun virkede som en masse penge at bruge udelukkende på tøj men det virkede også som et rimelig urealistisk budget for en ‘ganske normal’ gymnasieelev/studerende. Det virker jantelovsagtigt, men pludselig var mine ‘veninder’ lidt fjernere fra min virkelighed og det gjorde det lidt sværere at forholde sig til deres dagligdag. Der var dog stadigvæk noget ved blogs’ene der kunne få en til at blive ved med at læse. Så alt virkede stadigvæk som nogenlunde lutter fred og idyl – indtil at jeg begyndte at læse kommentarene. Der er en masse bloggere her i ‘blogosfæren’  og jeg vil ikke på udpege nogle specielle men jeg kan da fortælle om en af de sidste oplevelser jeg har haft.
Der var engang en blogger, der spurgte sine læsere om deres meninger. Da de så havde sagt at de savnede at se mere af bloggerens outfits, så svarede bloggeren først normalt men efter gentagne spørgsmål blev det tydeligt at bloggeren var irriteret. Efter at en af læserne så kommenterede at bloggeren i det mindste kunne svare pænt, blev selve indlægget slettet. Så kom der et nyt indlæg op, hvori bloggeren skrev kort at hvis man troede at den her blog handlede om tøj, kunne man ligeså godt gå. Den handlede om bloggerens liv (hvilket der blev gjort et stort nummer ud af, at det i hvert fald ikke var indlæg om outfits, da det var for mundant og cliché for bloggeren) og hvis man havde flere kommentare mht. bloggerens billede kunne man lige så godt gå et andet sted hen og kede en anden med de spørgsmål. Der var så en anden blogger, en som sidder og skriver dette indlæg, der følte at hun blev nødt til at skrive en respons. Hun skrev at hun kunne forstå, endda respektere, denne bloggers synspunkter. Hun mente dog, at bloggeren kunne have formidlet sine synspunkter på en lidt mindre ubehøvlet måde. Dette ledte til at det indlæg også blev slettet og bloggeren skrev et nyt indlæg hvori der stod at det ikke var en diskussionsblog og folk der troede at det var, var kommet forkert.
Alle levede derefter lykkeligt til deres dages ende. Eller gjorde de?
Det bekymrer  mig, at se den her udvikling hos forskellige blogs – altså, den her milde form for censur. Jeg bifalder selvfølgelig ikke at man skal efterlade sure kommentare hos bloggere men det mindste bloggerne kunne gøre, som høflige mennesker, er ikke at opføre sig som om man var verdens omdrejningspunkt. Tag for eksempel Kia eller Line, der kan vende de negative kommentare om til noget positivt, eller bare ikke lade sig mærke af det – og så svarer de altid høfligt.
Jeg er ked af denne lange smøre, men for at gøre en lang ende kort, så er jeg bare trætte af de bloggere der på grund af deres fede tøj har fået en forfærdelig tendens til at tro at de pludselige er for gode til høflighed. Det er simpelthen bare usmageligt.

Posted in Uncategorized | 1 Comment